Isbombe med solbær

Isbombe med solbør

Denne dessert er inspireret af en af mine favorit is-pinde, nemlig Kæmpe Eskimoen. Vaniljeis, solbær og sprødt chokoladeovertræk i skøn forening. Denne isbombe med solbær har lige akkurat det samme, og til med skjuler der sig et lille stykke brownie inden i. Og så præsenterer den sig bare lidt finere på en tallerken end en Kæmpe Eskimo, synes jeg. Ikke at der er noget i vejen med at hive en pindis frem fra fryseren, slet ikke. Men nogen gange må det bare gerne se lidt pænt ud, ikk`?

Isbomben kunne være et udemærket bud på årets nytårsdessert. Smuk, enkel og smagfuld – og med den kæmpe fordel at den skal laves i forvejen, så der er nemlig lidt mindre at tænke på på selve dagen:-). Bare smid lidt glimmer på toppen og sæt en stjernekaster i – så bliver det ikke mere festligt:-) (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Kokossnitter med solbær og marengs

Kokossnitter med solbær og marengs

Jeg har en svaghed for solbær og kokos. Både hver for sig og i skøn kombination. Sådan har det nu ikke altid været. Det der med solbær er helt bestemt noget, der er kommet med alderen. Da jeg var yngre syntes jeg solbærmarmelade var noget fanden havde skabt. Men man bliver jo som bekendt klogere og heldigvis for det. Så nu er solbær en klar favorit. Og når det indgår i kombination med sød marengs og krydres med kokos, som i disse kokossnitter, ja så er lykken gjort. Hvis du er ligeså vild med solbær som mig, så er det bare om at komme i gang. Opskriften er både nem og hurtig, men du skal lige give tid til at kagen kan køle af, for så bliver kokossnitterne nemlig bedst.   (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Chokolademandelkage med rom

Chokolademandelkage med rom

Her er der tale om en af de bedste chokoladekager. Den er blød og svampet med en let smag af rom. Og hvis man ikke lige er til rom, man man snildt udskifte rommen med kaffe, appelsinjuice eller andet, men hvis I spørger mig er kagen altså vanvittig god med den der helt lette smag af rom. Kagen er bedst dagen efter den er bagt – perfekt hvis man skal have gæster og ikke har så megettid på selve dagen. Meeen den kan altså også godt spises samme dag, hvis man overhovedet ikke kan vente. Den kan serveres som den er, med et let drys flormelis over og en klat cremefraiche eller flødeskum ved siden. Eller man kan pynte den med enten vaniljecreme eller chokoladecreme og toppe den med blandede bær. Det hele fungerer til denne kage. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Kagepyntningskonkurrence

Forårslagkage

I februar blev jeg inviteret af Odense Marcipan til at være med i en kagepyntningskonkurrence. 1. præmien var et gavekort på 5000 kr. til en gourmetrestaurant og jeg tænkte, at det da var værd at kæmpe om, så et ja tak det blev. Så gik der knap et par måneder, jeg var begravet i bøgerne og min afsluttende diplomopgave og glemte alt om konkurrencen. Indtil et par dage før billeder og beskrivelse skulle sendes ind. Og så måtte bøger være bøger, og jeg kastede mig over kagebagning og blomster til dekorationen. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Chokolademandelkage med karamelmousse

chokolademandelkage med karamelmousse

Gæster i påsken skal selvfølgelig inviteres på påskekage. Jeg har egentlig aldrig gjort synderlig meget ud af påsken før, altså sådan kagemæssigt ihvertfald. Jeg kan godt have det lidt svært med alt for mange skal-ting, bare fordi det er en bestemt helligdag. Men på den anden side er der nu også noget hyggeligt og trygt ved traditioner, der gentages år efter år. Om det bliver en tradition af bage en påskekage her hos os, må tiden vise. Men årets kage skal I ikke snydes for. Det endte med en mandelchokoladekage med karamelmousse, som faktisk opstod ved lidt af en tilfældighed. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Cheesecake med citron og hvid chokolade

cheesecake med citron og hvid chokolade

Uhm cheesecake….Jeg er altså helt pjattet med cheesecake og især i versioner der ikke skal bages. For så er det ret nemt at lave. Jeg har en skøn kollega, Mette, der deler min begejstring for cheesecakes. Mette fyldte rundt den anden dag, og jeg havde lovet at lave nogle desserter til hendes fest. Den ene blev denne her cheesecake med citron og hvid chokolade. Den er sød og syrlig på samme tid og bare helt fantastisk. Og så kan man altså ikke andet end blive helt glad i låget af den fine gule farve, der minder en om sol og sommer. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Fantastisk lækker dulcey-is

dulcey-is

Umm….Dulcey….Valrhonas blonde chokolade variant, med den cremede og maltagtige smag. Den er i sig selv sindsygt lækker og farligt vanedannende. Og i is er den fuldstændig uimodståelig. Blød, lækker og karamel-agtig i smagen. Den er virkelig et hit, så forbered dig på at den forsvinder lynhurtigt….

Herhjemme overgik den de ellers så elskede varianter med mørk chokolade og vaniljeis med cookie-dough eller brownie. Faktisk mente familien, at det var den bedste is, de nogen sinde havde smagt…….. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Is-pyramider med kokos og lakrids

is-pyramide med kokos og lakrids

Smuk og enkel. Nem og hurtig. Indbydende og lækker. Denne is-dessert er bare et hit. Generelt er is jo altid godt. Og kokosis er endnu bedre. Og når hele herligheden så ovenikøbet kommer i en skøn indpakning i form af en sprød og tynd lakridsprikket hvid chokoladeskal, så bliver det altså ikke bedre. De her små is-pyramider med kokos og lakrids kan serveres med lidt bær eller med en gavmild skefuld saltlakridssirup. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Krydret æble-gløgg

æble-gløgg

Jeg har en rigtig god kollega, der serverede denne skønne æble-gløgg for mig sidste år. Jeg var solgt ved første sip, og måtte naturligvis selv lave den i år. Jeg har lavet to udgaver af gløgg’en. Den ene følger Nannas opskrift til punkt og prikke og er lige så skøn, som jeg huskede den. Den anden er en smule mere koncentreret og minder lidt om varm krydret æblecider a la det man får i USA ved juletid. Jeg er vild med begge dele og kan kun anbefale jer at lave en omgang æble-gløgg. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Luciaboller

Luciaboller

I morgen er det Luciadag. I Sverige fejres dagen blandt andet med små søde og bløde safranboller, kaldet Lussekatte. Sidste år bagte jeg Luciaboller for første gang. De blev super gode og jeg synes det er en hyggelig lille tradition, så jeg gentager helt sikkert succesen igen i år. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest