Tag: chokolade

Festlig islagkage med jordbæris og stracciatella

Festlig islagkage med jordbæris og stracciatella

Sidste år lavede jeg en konfirmationsdessert til nogle af vores venners store dreng. Han havde ønsket sig en flot islagkage med jordbæris og stracciatella. Han er yderst beskeden og turde nok ikke helt sige det, men jeg tror, han forestillede sig en flot hvid islagkage, som dem man selv kan huske fra familiefesterne tilbage i 90’erne. Dem med stjernekastere, der blev båret ind af tjenerne, løftet så højt at alle gæster kunne se dem. Det var ihvertfald mit billede af en islagkage. Så det prøvede jeg så at nærme mig forsigtigt. Billederne er fra en anden gang, hvor jeg kastede mig ud i at lave samme islagkage – man kan ligesom ikke rigtig tillade sig at skære kagen ud og tage billeder før komfirmanden selv får muligheden, vel? Men islagkagen er også så god, at den fint tåler at blive lavet flere gange. Det bedste ved at lave en islagkage som dessert er, at den kan laves i forvejen, og hvis man tilmed har en ismaskine er det ret nemt at gå til.  (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Glazekage med havtorn og chokolade – Påskekage

Påskekage glazekage

Årets påskekage er en spejlblank glazekage med havtorn og chokolade, pyntet med en masse fine små påskeæg. 

Moussetoppen er med et støbt indlæg af en cruncy karamelbund, havtorn i 3 afskygninger samt en lækker mælkechokolademousse. Den er lagt oven på en konfektagtig chokoladebund. Det betyder, at der er en del elementer at holde styr på i denne opskrift, så det er en god idé at læse hele opskriften igennem, inden du går i gang. Men ellers er opskriften bygget op i den rækkefølge, du skal lave elementerne. Du skal i gang 1 til 2 dage inden du skal servere kagen, men kan også sagtens lave alle elementerne i god tid og lade dem være på frost, indtil du skal bruge dem. Glazen er pænest den dag, du lægger den på – den mister lidt shine dagen efter, men har du ikke tid på dagen, kan du sagtens glaze kagen dagen inden.  (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Fantastisk Daimkage med mandler

Daimkage med mandler

Nogen gange får man en opgave som man bare jubler over. Sådan var det, da Nicolai spurgte, om jeg ville lave en Daimkage til ham. Øhhh JA for pokker. Jeg mener Daim. I kage. Det kan kun blive godt. Så fuld af jublende optimisme gik jeg i gang, og det kom der to fantastiske kager ud af. Den ene med en base af ristede hasselnødder og den anden med en base af mandler. Hvilken én blev så bedst, tænker du nok. Tja…. det er som med så meget andet jo et spørgsmål om smag. Men nu starter vi med opskriften på Daimkage med mandler, for det var den Nicolai fik til sin konfirmation og den var et hit:-). Og så må den anden komme på ved en senere lejlighed. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Bananbrød med chokolade

Lækkert bananbrød med chokolade

Hold nu lige fast. For her får du opskriften på det lækreste og mest svampede bananbrød med chokolade, jeg nogensinde har bagt. Det er tilmed uden raffineret sukker. Helt sukkerfri kan man dog ikke kalde det, for der er både bananer, honning og god mørk chokolade i. Men det er jo ene gode sager, hvis I spørger mig, og hvis man ikke spiser hele brødet selv, går det nok. Og når det så tilmed er tilsat fuldkornsmel, æg, skyr, nødder og kokosolie, synes jeg altså det kvalificerer sig til at være i den sundere ende af kageskalaen. 

(mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Isbombe med solbær

Isbombe med solbør

Denne dessert er inspireret af en af mine favorit is-pinde, nemlig Kæmpe Eskimoen. Vaniljeis, solbær og sprødt chokoladeovertræk i skøn forening. Denne isbombe med solbær har lige akkurat det samme, og til med skjuler der sig et lille stykke brownie inden i. Og så præsenterer den sig bare lidt finere på en tallerken end en Kæmpe Eskimo, synes jeg. Ikke at der er noget i vejen med at hive en pindis frem fra fryseren, slet ikke. Men nogen gange må det bare gerne se lidt pænt ud, ikk`?

Isbomben kunne være et udemærket bud på årets nytårsdessert. Smuk, enkel og smagfuld – og med den kæmpe fordel at den skal laves i forvejen, så der er nemlig lidt mindre at tænke på på selve dagen:-). Bare smid lidt glimmer på toppen og sæt en stjernekaster i – så bliver det ikke mere festligt:-) (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Chokolademandelkage med rom

Chokolademandelkage med rom

Her er der tale om en af de bedste chokoladekager. Den er blød og svampet med en let smag af rom. Og hvis man ikke lige er til rom, man man snildt udskifte rommen med kaffe, appelsinjuice eller andet, men hvis I spørger mig er kagen altså vanvittig god med den der helt lette smag af rom. Kagen er bedst dagen efter den er bagt – perfekt hvis man skal have gæster og ikke har så megettid på selve dagen. Meeen den kan altså også godt spises samme dag, hvis man overhovedet ikke kan vente. Den kan serveres som den er, med et let drys flormelis over og en klat cremefraiche eller flødeskum ved siden. Eller man kan pynte den med enten vaniljecreme eller chokoladecreme og toppe den med blandede bær. Det hele fungerer til denne kage. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Chokolademandelkage med karamelmousse

chokolademandelkage med karamelmousse

Gæster i påsken skal selvfølgelig inviteres på påskekage. Jeg har egentlig aldrig gjort synderlig meget ud af påsken før, altså sådan kagemæssigt ihvertfald. Jeg kan godt have det lidt svært med alt for mange skal-ting, bare fordi det er en bestemt helligdag. Men på den anden side er der nu også noget hyggeligt og trygt ved traditioner, der gentages år efter år. Om det bliver en tradition af bage en påskekage her hos os, må tiden vise. Men årets kage skal I ikke snydes for. Det endte med en mandelchokoladekage med karamelmousse, som faktisk opstod ved lidt af en tilfældighed. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Fantastisk lækker dulcey-is

dulcey-is

Umm….Dulcey….Valrhonas blonde chokolade variant, med den cremede og maltagtige smag. Den er i sig selv sindsygt lækker og farligt vanedannende. Og i is er den fuldstændig uimodståelig. Blød, lækker og karamel-agtig i smagen. Den er virkelig et hit, så forbered dig på at den forsvinder lynhurtigt….

Herhjemme overgik den de ellers så elskede varianter med mørk chokolade og vaniljeis med cookie-dough eller brownie. Faktisk mente familien, at det var den bedste is, de nogen sinde havde smagt…….. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Svenske chokoladesnitter

svenske chokoladesnitter

De her svenske chokoladesnitter har altid været nogle af mine yndlings småkager. Opskriften stammer helt tilbage fra en af de første Karolines kogebøger, så det er altså lidt af en klassiker, vi har at gøre med her. Før jeg stiftede bekendtskab med chocolate chip cookies, da jeg landede i USA i 1992, faldt valget altid på de her skønne svenske chokoladesnitter, når jeg skulle bage småkager. I en årrække har de dog været en smule i glemmebogen, men sidste år mindede en god veninde mig om eksistensen af dem, og i år er de altså kommet helt frem i lyset og er blevet bagt til en af årets julesammenkomster. Det har været et dejligt gensyn, og jeg tror ikke de sådan ryger tilbage i glemmebogen lige med det samme. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Chokoladekage uden mel

Chokoladekage uden mel

Den her chokoladekage uden mel er jeg ret vild med. Den er svampet og lækker, men samtidig sådan lidt let og luftig i konsistensen, og falder derfor ikke helt så tungt som en traditionel brownie. Ikke at der er noget galt med brownies – overhovedet ikke. Slet ikke faktisk. Brownies er jo altid et hit. Men nogengange har man bare brug for en chokoladedessert, der ikke er alt for heavy. Og det er så her denne chokoladekage kommer ind i billedet. Og hvis den så toppes med lidt saltkaramel og ristede nødder og serveres med en kugle vaniljeis er lykken gjort og desserten klaret:-). Kagen er let at lave og kræver kun få ingredienser, så det er bare at sætte i gang:-) (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest