Kategori: Kager

Rustik fransk blomme galette

Rustik fransk blomme galette

Vores blommetræ er endnu ikke så etableret, at det giver de store mængder blommer. Så dem der er spises stort set direkte fra træet. Men så er det jo heldigt og utrolig dejligt at gode venner lige kigger forbi med flere kilo blommer. For så er der jo både til blommemarmelade, kage med blommer og samtidig mulighed for at spise sig til en mavepine. Den anden dag lavede jeg en rustik fransk blomme galette. Det har jeg ikke prøvet før, men med blommer i massevis og en lille rest mørdej i fryseren, var det en nem sag at give sig i kast med. Og den smagte fortrinneligt med en lille klat cremefraiche til. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Æble crumble snitter

æble crumble snitter

Jeg har lavet dem før – mange gange. Det har bare været med hindbærmarmelade. Og de er rigtig gode. Hvis du ikke har prøvet dem, så finder du opskriften her. Og har du prøvet dem, ved du jeg har ret:-).

Men nu er det jo æblesæson, og jeg er blevet beriget med æbler fra både venner og familie, så nu er der blandt andet lavet en kæmpeportion æblemarmelade. Og så var det jo oplagt at lave en omgang æble crumble snitter. Jeg havde lidt dulcey-chokolade, som jeg smeltede og kom på toppen. Det er dejligt karamel-agtigt og passer perfekt til æblerne. Men har du ikke lige dulcey på lager, så fungerer almindelig glasur lige så fint. Jeg tænkte også på, at lidt karamelsauce sikkert heller ikke ville være så tosset. Men det må blive en anden gang. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Rabarberkage med hvid chokolade

Rabarberkage med hvid chokolade

Rabarbersæsonen er i fuld gang. Det er nærmest den bedste tid på året. For så ved man, at foråret er kommet. De fine røde rabarberstængler skyder havesæsonen i gang, og er noget af det første, jeg kan hente ind fra køkkenhaven. Selvom rabarber teknisk set er en grøntsag, anvendes den jo som en frugt i kager, kompotter, marmelader, mousser og så videre. Det er en ret cool grøntsag, hvis I spørger mig.

Nå men for ca. 100 år siden bagte jeg denne rabarberkage med hvid chokolade. Og huskede tilmed at få taget billeder. Rabarber og hvid chokolade er et ret godt match. Rabarberens syrlighed og den søde hvide chokolade går så godt i spænd, så I skal bestemt ikke snydes for opskriften, selvom den har været puttet godt væk i noget tid. Den må frem i lyset, ligesom rabarberne. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Fantastisk rabarberkage med crumble

antastisk rabarberkage med crumble

Det er ingen hemmelighed, at jeg er den største rabarberfan. Det har jeg vist nævnt mere end én gang. Men det er jeg jeg altså virkelig. De her røde og sprøde stængler, der kommer frem af jorden i det tidlige forår, er så vidunderlige at bruge i kager og desserter. Gennem hele sæsonen bliver de brugt til alverdens ting og mange ryger i fryseren til senere brug. I den her rabarberkage med crumble har jeg brugt mine sidste rabarber fra fryseren, så der nu er plads til at fylde op igen af dette års høst. Kagen er blød og svampet, rabarberne let syrlige og crumble-toppen er sød og sprød.  Den kan spises som den er, men er super god med en klat kold flødeskum eller lidt cremfraiche. Kagen holder sig forøvrigt rigtig fint i et par dage – hvis den altså får lov.   (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Tærte med rabarber og mandler

Tærte med rabarber og mandler

Rabarbersæsonen er lige om lidt over os. Og jeg kan næsten ikke vente til de første røde og spæde stængler viser sig i haven. Jeg har været ude og lure og de er på vej:-). Så mens jeg venter på at stænglerne kommer frem i fuldt flor og bliver klar til at blive brugt i forskelligt lækkert bagværk, vil jeg dele en opskrift på en skøn forårslækker tærte med rabarber og mandler, som jeg bagte sidste år til min fødselsdag. Tærten er ekstra god, hvis den serveres med en klat kold flødeskum eller cremefraiche til.  (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Glazekage med havtorn og chokolade – Påskekage

Påskekage glazekage

Årets påskekage er en spejlblank glazekage med havtorn og chokolade, pyntet med en masse fine små påskeæg. 

Moussetoppen er med et støbt indlæg af en cruncy karamelbund, havtorn i 3 afskygninger samt en lækker mælkechokolademousse. Den er lagt oven på en konfektagtig chokoladebund. Det betyder, at der er en del elementer at holde styr på i denne opskrift, så det er en god idé at læse hele opskriften igennem, inden du går i gang. Men ellers er opskriften bygget op i den rækkefølge, du skal lave elementerne. Du skal i gang 1 til 2 dage inden du skal servere kagen, men kan også sagtens lave alle elementerne i god tid og lade dem være på frost, indtil du skal bruge dem. Glazen er pænest den dag, du lægger den på – den mister lidt shine dagen efter, men har du ikke tid på dagen, kan du sagtens glaze kagen dagen inden.  (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Fantastisk Daimkage med mandler

Daimkage med mandler

Nogen gange får man en opgave som man bare jubler over. Sådan var det, da Nicolai spurgte, om jeg ville lave en Daimkage til ham. Øhhh JA for pokker. Jeg mener Daim. I kage. Det kan kun blive godt. Så fuld af jublende optimisme gik jeg i gang, og det kom der to fantastiske kager ud af. Den ene med en base af ristede hasselnødder og den anden med en base af mandler. Hvilken én blev så bedst, tænker du nok. Tja…. det er som med så meget andet jo et spørgsmål om smag. Men nu starter vi med opskriften på Daimkage med mandler, for det var den Nicolai fik til sin konfirmation og den var et hit:-). Og så må den anden komme på ved en senere lejlighed. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Saftige kokostoppe med marcipan og chokolade

Saftige kokostoppe med marcipan

Kokostoppe eller kokosmakroner. De hedder begge dele. Det har været en “all time favorite”, som dog for mit vedkommende har været gået lidt i glemmebogen de senere år, men igen kom frem i lyset ved et besøg hos et vennepar for noget tid siden. Og tak for det. Virkelig. For hvorfor skal alle kager været vildt komplicerede og bestå af flere lag mousser, glaze og fancy pynt? Næ, vel. Frem med de gode gamle klassikere, der kan laves på ganske kort tid og bare smager helt fantastisk. I denne variant er der tilsat lidt marcipan. Det gør kokostoppene ekstra saftige. Og så har jeg hældt den hakkede chokolade ned i kokosmassen – mest fordi jeg faktisk var vildt doven og ikke rigtig orkede at stå med smeltet chokolade over det hele. Og det fungerer fortrinneligt. Jo vist er de ikke helt så kønne, som når bunden er dækket af et fint lag mørk chokolade, men blev vi ikke også lige enige om, at det ikke altid skulle handle om, hvordan kagen så ud? Smagen er det afgørende. Sådan må det være. Og de her kokostoppe smager bare helt vildt godt. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Kanelkage

Kanelkage

Her er jo tale om en klassiker af de helt store. Kanelkage har de fleste vel stiftet bekendtskab med på et eller andet tidspunkt i deres liv. Og de fleste elsker den. Med den her kage passer vendingen  “An oldie but goodie” rent faktisk perfekt. Når der skal bages til arrangementer i børnehave, skole, til spejder, karate, gymnastik eller andet, falder valget altid på denne kanelkage – og har gjort det så længe, jeg kan huske. Det er der 2 rigtig gode grunde til. For det første er den NEM, og for det andet tager den kegler hver gang. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Choux au craquelins med hindbærcreme

 

choux au craquelins med hindbærcreme - fastelavnsboller

Uh jeg har kigget på disse små fyldte vandbakkelser med det sjove navn længe, og hver gang har jeg tænkt, at dem måtte jeg da prøve at bage. Men det er bare aldrig lige blevet til noget, før jeg i januar – altså sidste år- skulle lave lidt forskellige kager til et dessertbord. Og det er jo efterhånden ret længe siden – ja faktisk et helt år. Billederne har ligget klar på PC’en siden – Men livet kom lidt i vejen og tiden blev fyldt med alle mulige andre ting end tid ved PC’en og opdateringer i blogland. Og det er er jo sådan set godt nok. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest