Daimkage med mandler

Nogen gange får man en opgave som man bare jubler over. Sådan var det, da Nicolai spurgte, om jeg ville lave en Daimkage til ham. Øhhh JA for pokker. Jeg mener Daim. I kage. Det kan kun blive godt. Så fuld af jublende optimisme gik jeg i gang, og det kom der to fantastiske kager ud af. Den ene med en base af ristede hasselnødder og den anden med en base af mandler. Hvilken én blev så bedst, tænker du nok. Tja…. det er som med så meget andet jo et spørgsmål om smag. Men nu starter vi med opskriften på Daimkage med mandler, for det var den Nicolai fik til sin konfirmation og den var et hit:-). Og så må den anden komme på ved en senere lejlighed.

 

Opskrift på Daimkage med mandler

Passer til en rektangulær form på 16×32 cm eller en rund springform på 26 cm.

Daimkage

  • 250 g. mandler
  • 250 g. marcipan
  • 250 g. sukker
  • 250 g. blødt smør
  • 5 æg
  • 250 g. Daim

Blend halvdelen af mandlerne til fint mel og hak den anden halvdel groft. Hak Daimchokoladen groft. Riv marcipanen på den grove side af rivejernet og kom den i en skål. Tilsæt sukker og blødt smør og pisk massen luftig med en elpisker. Tilsæt æggene, 1 æg ad gangen, mens der piskes mellem hvert æg. Vend mandelmelet og de grofthakkede mandler i dejen og vend til sidst daimchokoladen i. Beklæd en form med bagepapir og fordel dejen heri. Bag kagen i 40-45 minutter ved 175 grader. Tag kagen ud og lad den køle af på en rist. Løsn kagen langs formens kant, men lad formen sidde på indtil ganachen er kommet på.

Daimkage med mandler

Mælkechokoladeganache

  • 120 g. hakket mælkechokolade ca 40%
  • 125 ml. piskefløde
  • 4 spsk glukosesirup
  • 1 nip salt

Hak chokoladen fint og kom den i en skål. Varm fløde, glukosesirup og salt op til lige under kogepunktet i en lille gryde. Tag gryden af og hæld den varme fløde over den hakkede chokolade. Rør fra midten med en ske indtil massen har samlet sig, er jævn og blank. Massen kan stavblendes til sidst, hvis der er behov for det. Lad ganachen køle en smule af og hæld den herefter over den afkølede daimkage. Lad daimkagen sætte sig i køleskabet natten over eller ihvertfald i en 3-4 timer. Så bliver den bedst. 

Pynt kagen med en fin chokoladeswirl, hakket chokolade, ristede mandelflager, spiselige blomster eller lige hvad du ønsker eller har ved hånden.

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

14 comments on “Fantastisk Daimkage med mandler”

  1. Daim kagen, bliver det ovenpå stift ?
    Har lige bagt den, og da det er en kage jeg skal have med på tur, håber jeg at den bliver stift.

    • Hej Helle
      Det er ganache der er oven på kagen. Det er relativt stift ved køleskabstemperatur, men bliver blødere når det står ude. Håber det er svar nok:-)
      Go’ tur:-)
      De bedste hilsner
      Jannie

    • Hej Pernille.
      Det vil jeg tro at du sagtens kan😊. Jeg er dog lidt i tvivl om der så skal justeres på mængden af mandelmel. Giv gerne et pip tilbage hvis du prøver😊
      De bedste hilser
      Jannie

    • Hej Brit😊
      Jeg har brugt mælkechokolade med 40 % kakao. Har lige rettet i opskriften, så det fremgår😉.
      De bedste hilsner
      Jannie

    • Hej Helena
      Jeg har ikke prøvet, men det tror jeg bestemt at den kan.
      De bedste hilsner
      Jannie

  2. Tror du den kan bages i en 12 stk muffinform, og i så fald skal den mon så have kortere tid i ovnen?

    • Det tror jeg godt, men jo, jeg vil helt sikkert nok give dem lidt mindre tid. Smid gerne en kommentar hvis du har prøvet😊
      De bedste hilsner
      Jannie

  3. Hej:)
    Kagen har nu fået det den skal, men den virker meget ubagt. Jeg har lavet den i en 26springform. Har du været ude for det?
    Vh Tina

    • Hej Tina
      Nej det har jeg ikke lige prøvet med denne kage. Ovne er forskellige så måske bager min ovn hårdere end din?
      Håber den blev god alligevel😊
      De bedste hilsner
      Jannie

  4. Hej hvor mange stykker vil du tro, der er i denne fine daim kage.
    Din himber chease cake er i min fryser, til min søns 18 års fest.
    Tak for inspiration

    • Kære Emma
      Altså det afhænger jo af hvor store stykker du ønsker😉. Men kagen er fyldig, så man behøver faktisk ikke så stort et stykke. Hvis der også serveres andet samtidig, fx til en buffet eller lign., vil jeg sige, at der er omkring 30-35 stykker.
      Hvis den serveres solo, så måske lidt mindre ca 20-25 stykker.
      Dejligt du også har kastet dig ud i hindbær cheesecaken😀.
      Tillykke med din søn og god fest😀
      De bedste hilsner
      Jannie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *