Rabarbersæsonen er i fuld gang. Det er nærmest den bedste tid på året. For så ved man, at foråret er kommet. De fine røde rabarberstængler skyder havesæsonen i gang, og er noget af det første, jeg kan hente ind fra køkkenhaven. Selvom rabarber teknisk set er en grøntsag, anvendes den jo som en frugt i kager, kompotter, marmelader, mousser og så videre. Det er en ret cool grøntsag, hvis I spørger mig.
Nå men for ca. 100 år siden bagte jeg denne rabarberkage med hvid chokolade. Og huskede tilmed at få taget billeder. Rabarber og hvid chokolade er et ret godt match. Rabarberens syrlighed og den søde hvide chokolade går så godt i spænd, så I skal bestemt ikke snydes for opskriften, selvom den har været puttet godt væk i noget tid. Den må frem i lyset, ligesom rabarberne. (mere…)