Juleboller med æbler

De sidste par år har jeg bagt juleboller den 24. december om morgenen. Det er en super hyggelig tradition. Der er et eller andet over det at skabe traditioner omkring mad og give det videre til sine børn. Det er ikke altid maden i sig selv, men ligeså meget det at maden bliver et samlingspunkt for familien. At vi ikke skal skynde os, men har god tid til at sidde længe ved bordet og hygge os. Juleboller kan ihvertfald anbefales, uanset om de skal på morgenbordet den 24. december eller til eftermiddagskaffen en anden dag i december. De er bløde og lækre og fyldt med dejlige julekrydderier som kanel, nelliker og kardemomme og smager forrygende dejligt af jul. Opskriften er såmænd bare min gode gamle opskrift på fødselsdagsboller, som er blevet iklædt julekrydderier og andet godt og til sidst drysset med lidt sukker og hakkede nødder.  (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest