frozen apperol spritz float

Er det en drink?

Ja!

Er det en dessert?

Ja!

Det er begge dele i skøn forening. Og jeg kan slet slet ikke få armene ned over hvor ualmindelig god den er. Den er faktisk intet mindre end fantastisk. Så frisk og lækker. Den er sød, syrlig, let bitter og boblende på en og samme tid. Den består af sorbet lavet med Aperol toppet op med skønne perlende bobler fra en Prosecco. Det er SÅÅÅÅÅ godt. Den bringer minder om varme sommerdage i Rom. At sidde på en af Roms skønne pladser og nyde en Aperol Spritz er altså ret vidunderligt. Som det jo nok efterhånden fremgår tydeligt, så er jeg er ret vild med drinken Aperol Spritz. Specielt når den laves med Prosecco. Så er den allerbedst. Og vores gæster sidste weekend er mindst ligeså vilde med Aperol, som vi er, så det var et oplagte valg at afslutte en lækker middag med denne Aperol Spritz Float. Og desserten faldt i meget god jord. Jeg har på fornemmelsen, at de har ligeså svært ved at få armene ned, som jeg har. Opskriften er fundet på Honestly YUM og jeg takker dem mange gange for denne skønne opskrift. Jeg er sikker på, at det er en dessert, der herhjemme vil blive lavet igen og igen i løbet af sommeren. Jeg har (selvfølgelig) tilsat lidt ekstra Aperol til sorbeten, bare for at få den til at smage sådan helt rigtigt af Aperol. Jeg leger også med tanken om at tilsætte lidt rabarber sirup. Jeg har nemlig tidligere fået en Aperol Spritz med rabarber, og det er om muligt endnu bedre end den originale……

frozen aperol spritz float

Opskrift på Aperol Spritz Float:

7 1/2 dl. vand

5 dl. sukker

1 1/2 tsk appelsinskal af øko appelsin

2 1/2 dl. Aperol

1 fl. kold Prosecco

Start med at lave sorbeten. Kom vand og sukker i en gryde og varm op ved lav-medium varme. Rør i gryden en gang imellem. Når sukkeret er helt smeltet, tages gryden af varmen og afkøles til stuetemperatur. Tilføj Aperol og appelsinskal. Sæt blandingen i køleskabet og afkøl et par timer. Kør den afkølede masse i en ismaskine, og lad den køre, indtil du har “slush ice” konsistens. Kom massen i en fryseegnet beholder, og sæt den i fryseren, indtil massen er fast. Sæt de glas, du vil servere desserten i, i fryseren, minimum et kvarters tid før du vil servere desserten. Tag glassene ud. Kom en kugle sorbet i bunden og top op med kold Prosecco.

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *