Bløde squashboller

Vi har til tider så mange squash i vores have, at jeg må øve mig i at finde på nye ting at bruge dem til. Mange bliver brugt til squash-spaghetti, nogle bliver grillet og de små kommer i salaten. Mindst én gang i sæsonen skal jeg også bage verdens bedste squashkage. Det hører ligesom til. Og så bruger jeg squash i brød og boller. De er fantastiske fugtgivere, fuldstændig ligesom gulerødder og holder brødet saftigt længe. Som regel river jeg squashen med skræl, men hvis man har børn, (eller mand!) der stejler ved tanken om, at der er squash i bollerne, kan man bare skrælle squashen og så vil ikke en levende sjæl kunne gætte hvad der er i. Squashboller er forrygende på morgenbordet eller som sandwichbrød på madpakken. 

Bløde squashboller

Opskrift på bløde squashboller

Giver ca. 20 små boller

  • 50 g. gær
  • 1 dl. lunken vand
  • 5 dl. yoghurt naturel eller lign.
  • 450 g.hvedemel
  • 250 g. grahamsmel
  • 1spsk olie
  • 2 tsk. salt
  • 1 dl. solsikkekerner
  • 150 g. revet squash (hvor den bløde midte med kernerne er fjernet)

Rør gæren ud i vandet og tilsæt yoghurt, olie, salt og revet squash, solsikkekerner og grahamsmel. Tilsæt hvedemelet og ælt dejen godt igennem.  Lad dejen hæve tildækket i ca 45 minutter. Slå dejen ned og del dejen i 20 lige store stykker. Tril dejen til boller og læg dem på 2 bageplader beklædt med bagepapir. Lad bollerne efterhæve i ca. 30 minutter. Pensl bollerne med mælk og drys evt. lidt havregryn over. Bag bollerne i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter. Lad bollerne afkøle på en rist. 

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

2 comments on “Bløde squashboller”

    • Kære Ray
      Ej, har jeg glemt at skrive det?? Ca. 15 minutter. Skynder mig at rette i opskriften med det samme.
      De bedste hilsner
      Jannie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *