Tag: snitter

Kokossnitter med solbær og marengs

Kokossnitter med solbær og marengs

Kokossnitter med solbær og marengs

Jeg har en svaghed for solbær og kokos. Både hver for sig og i skøn kombination. Sådan har det nu ikke altid været. Det der med solbær er helt bestemt noget, der er kommet med alderen. Da jeg var yngre syntes jeg solbærmarmelade var noget fanden havde skabt. Men man bliver jo som bekendt klogere og heldigvis for det. Så nu er solbær en klar favorit. Og når det indgår i kombination med sød marengs og krydres med kokos, som i disse kokossnitter, ja så er lykken gjort. Hvis du er ligeså vild med solbær som mig, så er det bare om at komme i gang. Opskriften er både nem og hurtig, men du skal lige give tid til at kagen kan køle af, for så bliver kokossnitterne nemlig bedst.  

Opskrift på kokossnitter med solbær og marengs

Passer til en lille bradepande  på ca. 25 x 30 cm

Bund og fyld

  • 100 g. mel
  • 100 g. sukker
  • 85 g.kokosmel
  • 100 g.blødt smør
  • 3 æggeblommer
  • 200 g.solbærsyltetøj

Pisk smør og sukker hvidt. Tilsæt en æggeblomme ad gangen og pisk mellem hver. Bland mel og kokosmel i en anden skål og vend det i dejen. Beklæd en lille bradepande med bagepapir. Spred dejen ud på bradepanden og fordel solbærsyltetøjet over dejen.

Kokossnitter med solbær og marengs

Marengstop og pynt

  • 3 æggehvider
  • 75 g.sukker
  • 50 g.kokosmel
  • evt. kokosflager til pynt (kan udelades)

Pisk æggehviderne med en elpisker til de danner bløde toppe. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen mens der fortsat piskes. Når massen er blevet til marengs, vendes kokosmelet i. Marengsen fordeles forsigtigt over syltetøjet i bradepanden, og kagen drysses med kokosflager inden den sættes i ovnen. Hvis man ikke har kokosflager, kan man enten bruge lidt almindeligt kokosmel til at drysse på toppen, eller i stedet sigte en smule flormelis over marengsen, inden kagen sættes i ovnen.

Bages ved 180 grader i ca. 25 minutter.

Lad kagen afkøle helt før den skæres ud i små snitter. 

 

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Hindbær crumble snitter

hindbær crumble snitter

Jeg har altid elsket hindbærsnitter – helt fra barnsben. Men helt ærligt, hvem har ikke det? Jeg tror seriøst, det må være en af de tørkager, der sælges allerflest af hos bageren. Og lige siden jeg første gang smagte en bær-crumble hos en studiekammerat, har jeg ligeledes elsket en god crumble topping. Sød og crunchy. Det er lidt ligesom med drømmekage. Uden topping ville kagen være jævnt kedelig, og den gyldne regel er jo mere topping des bedre. I hvertfald i min optik. Så I kan nok forstå, at for mig er en kombinationen af en hindbærsnitte og en crumbletopping noget nær perfekt. De her hindbær crumble snitter er tilmed sådan en nem og hurtig lille sag. hvilket gør dem helt perfekte, hvis man er lidt tidspresset. Tag dem med på skovtur og nyd foråret, eller servér dem som dessert med en kugle vaniljeis.

hindbær crumble snitter

Opskrift på hindbær crumble snitter

Giver ca. 18 små snitter eller 12 lidt større snitter

  • 125 g smør
  • 125 g sukker
  • 50 g farin
  • Korn fra 1/2 vaniljestang
  • 100 g havregryn
  • 150 g mel
  • 1 nip salt
  • 150-200 g hindbærmarmelade
  • evt. flormelis til glasur

hindbær crumble snitter

Smelt smørret og pisk (bare med et piskeris eller en ske) sukker, farin og vaniljekorn i. Bland de øvrige ingredienser i og rør crumbledejen sammen. Brug evt. fingrene til sidst for at få de tørre ingredienser godt fordelt i smør/sukker blandingen. For en lille bageform (18×25 cm) med bagepapir og pres lidt over halvdelen af crumbledejen ud i bunden af formen. Pres den godt sammen. Smør bunden med hindbærmarmelade og fordel den sidste del af crumbledejen over. Bag hindbær crumble snitterne i 25-30 minutter ved 175 grader. Toppen skal være let gylden. Lad kagen afkøle, og skær den så passende snitter. Pynt evt. snitterne med lidt glasur.

hindbær crumble snitter

 

 

 

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterest