Tag: bær

Chokolademandelkage med rom

Chokolademandelkage med rom

Her er der tale om en af de bedste chokoladekager. Den er blød og svampet med en let smag af rom. Og hvis man ikke lige er til rom, man man snildt udskifte rommen med kaffe, appelsinjuice eller andet, men hvis I spørger mig er kagen altså vanvittig god med den der helt lette smag af rom. Kagen er bedst dagen efter den er bagt – perfekt hvis man skal have gæster og ikke har så megettid på selve dagen. Meeen den kan altså også godt spises samme dag, hvis man overhovedet ikke kan vente. Den kan serveres som den er, med et let drys flormelis over og en klat cremefraiche eller flødeskum ved siden. Eller man kan pynte den med enten vaniljecreme eller chokoladecreme og toppe den med blandede bær. Det hele fungerer til denne kage.

Chokolademandelkage med rom

Opskrift på chokolademandelkage med rom

Opskriften passer til en springform på 26 cm i diameter. Rækker til ca. 12 personer.

  • 200 g. mørk chokolade 70%
  • 3 spsk. mørk rom
  • 200 g. stuetempereret smør
  • 225 g. sukker
  • 2 spsk. sukker
  • 5 store æg, delt i blommer og hvider
  • 2 nip salt
  • 60 g. mandelmel
  • 1/2 tsk mandelessens
  • 100 g.mel, sigtet.

Hak chokoladen og kom den i en skål og smelt den forsigtigt over vandbad. Lad chokoladen køle lidt af. Pisk smør og sukker indtil det er hvidt og cremet. Tilsæt æggeblommerne en ad gangen mens der fortsat piskes. Tilsæt den smeltede chokolade, mandelmel, mandelessens og rom. I en anden skål piskes æggehviderne og salt ved høj hastighed. Når hviderne danner bløde toppe tilsættes de sidste to spsk. sukker langsomt, mens der fortsat piskes. Pisk indtil der formes stive stoppe.

Tilsæt 1/4 af æggehviderne til dejen og fold dem forsigtigt i. Stop med det samme det er blandet. De sidste æggehvider skal i dejen skiftevis med det sigtede hvedemel – det foregår i 3 etaper, på følgende måde: Fold forsigtigt 1/3 af de resterende æggehvider i dejen, stop når det er blandet. Fold så forsigtigt en 1/3 af det sigtede mel i dejen og stop når det er blandet. Og sådan fortsættes yderligere 2 etaper. Kom bagepapir i bunden af en springform, smør den og drys den med mel. Bank formen af på kanten af vasken så overskydende mel falder af. Kom dejen i formen og glat ud med en palet. Kagen bages ved 175 grader i ca. 25 minutter. Kanterne skal have sat sig, men midten skal stadig være lidt blød. Dvs. at den skal bevæge sig lidt hvis formes rystes let. Lad kagen køle af på en rist før den fjernes fra formen. Den kan med fordel opbevares i køleskabet indtil dagen efter. 

Når kagen er helt kold kan den enten serveres med et drys flormelis eller pyntes med vaniljecreme og friske bær.

Chokolademandelkage med rom

Pynt/Vaniljecreme

  • 1/4 l. piskefløde
  • 1/4 l. cremefraiche 18%
  • Korn fra en vaniljestang eller vaniljepulver
  • Friske bær

Pisk fløden til skum. Bland den med cremefraiche og vanilje. Jeg plejer ikke at søde den når den skal bruges ovenpå kage, men man kan sagtens tilsætte lidt flormelis, eller vaniljesukker hvis man har lyst.  

Kom cremen oven på din chokolademandelkage og pynt med friske bær. 

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Is-pyramider med kokos og lakrids

is-pyramide med kokos og lakrids

Smuk og enkel. Nem og hurtig. Indbydende og lækker. Denne is-dessert er bare et hit. Generelt er is jo altid godt. Og kokosis er endnu bedre. Og når hele herligheden så ovenikøbet kommer i en skøn indpakning i form af en sprød og tynd lakridsprikket hvid chokoladeskal, så bliver det altså ikke bedre. De her små is-pyramider med kokos og lakrids kan serveres med lidt bær eller med en gavmild skefuld saltlakridssirup.

Is-pyramide med kokos og lakrids

Is-pyramider med kokos og lakrids

Giver 8 stk

Kokosis

  • 2 dl kokosmælk
  • 1 past. æg
  • 1 dl. sukker
  • 2 1/2 dl. piskefløde
  • 1 1/4 dl. mælk
  • saft fra 1 lime

Pisk ægget luftigt. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen og pisk indtil alle sukkerkorn er opløst. Tilsæt mælk og fløde og limesaft og pisk indtil det er blandet sammen Tilsæt til sidst kokosmælken og pisk igen, indtil den er blandet sammen med resten. Hæld massen på en ismaskine og kør den på maskinen indtil den har softice-konsistens. Har du ingen ismaskine kan du fryse massen i en fryseegnet boks og røre i massen med en gaffel hver halve time indtil massen har softice-konsistens.

is-pyramide med kokos og lakrids

Chokoladeskaller

  • 200 g. hvid chokolade
  • 2 tsk. rålakridspulver

Hak chokoladen fint. Kom den i en skål og smelt den over vandbad. Bland lakridspulveret i og pensl et tyndt lag chokolade på indersiden af pyramideformene. Stil formene på køl/frys et øjeblik, så chokoladen kan størkne. Fordel forsigtigt den færdige ismasse i formene og stil dem i fryseren natten over.

Vip forsigtigt is-pyramiderne ud af formen og anret desserten på en tallerken.

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Hindbær crumble snitter

hindbær crumble snitter

Jeg har altid elsket hindbærsnitter – helt fra barnsben. Men helt ærligt, hvem har ikke det? Jeg tror seriøst, det må være en af de tørkager, der sælges allerflest af hos bageren. Og lige siden jeg første gang smagte en bær-crumble hos en studiekammerat, har jeg ligeledes elsket en god crumble topping. Sød og crunchy. Det er lidt ligesom med drømmekage. Uden topping ville kagen være jævnt kedelig, og den gyldne regel er jo mere topping des bedre. I hvertfald i min optik. Så I kan nok forstå, at for mig er en kombinationen af en hindbærsnitte og en crumbletopping noget nær perfekt. De her hindbær crumble snitter er tilmed sådan en nem og hurtig lille sag. hvilket gør dem helt perfekte, hvis man er lidt tidspresset. Tag dem med på skovtur og nyd foråret, eller servér dem som dessert med en kugle vaniljeis.

hindbær crumble snitter

Opskrift på hindbær crumble snitter

Giver ca. 18 små snitter eller 12 lidt større snitter

  • 125 g smør
  • 125 g sukker
  • 50 g farin
  • Korn fra 1/2 vaniljestang
  • 100 g havregryn
  • 150 g mel
  • 1 nip salt
  • 150-200 g hindbærmarmelade
  • evt. flormelis til glasur

hindbær crumble snitter

Smelt smørret og pisk (bare med et piskeris eller en ske) sukker, farin og vaniljekorn i. Bland de øvrige ingredienser i og rør crumbledejen sammen. Brug evt. fingrene til sidst for at få de tørre ingredienser godt fordelt i smør/sukker blandingen. For en lille bageform (18×25 cm) med bagepapir og pres lidt over halvdelen af crumbledejen ud i bunden af formen. Pres den godt sammen. Smør bunden med hindbærmarmelade og fordel den sidste del af crumbledejen over. Bag hindbær crumble snitterne i 25-30 minutter ved 175 grader. Toppen skal være let gylden. Lad kagen afkøle, og skær den så passende snitter. Pynt evt. snitterne med lidt glasur.

hindbær crumble snitter

 

 

 

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterest