risalamande cheesecake i glas

Nogen gange skal det bare være nemt! Det er ikke altid at tiden lige er der, til at stå flere timer og lave lækre desserter. Men man vil stadig gerne servere noget lækkert for sine gæster. Præcis sådan havde jeg det i dag. Desserten skulle være lækker, nem og ikke mindst hurtig at lave. Og så måtte den også gerne være lidt julet.
Derfor blev det til disse skønne små risalamande cheesecakes i glas. De har godt nok aldrig set skyggen af ris, men fornemmelsen af jul er der bestemt. Nok mest på grund af kirsebærsovsen på toppen. Men uimodståeligt lækre er de altså. For alle, uanset om man så kan lide den rigtige risalamande eller ej. Så hvis man, som jeg, får julegæster, der ikke er de store fans af risalamande, kunne disse små cheesecakes i glas fint være et alternativ juleaften. Hvis man har lavet crunchen i forvejen tager de kun 5 minutter at lave. Jeg ved ihvertfald, at jeg skal lave dem til et par af vores gæster:-)

risalamande cheesecake i glas

Risalamande cheesecake i glas

Til 8 pers.

Crunch til bunden

  • 50 g. mandler
  • 100 g. havregryn
  • 50 g. mandelmel
  • 150 g. sukker

Kom sukkeret på en pande og smelt det forsigtigt til gylden karamel. Hak mandlerne groft. Når sukkeret er smeltet, tages panden af varmen og mandler, havregryn og mandelmel blandes i. Rør rundt så karamellen fordeles godt. Lad evt. blandingen riste lidt på panden inden crunchen tages af. Hæld blandingen ud på bagepapir og lad det køle helt af. Bræk eller hak crunchen lidt i stykker hvis stykkerne er blevet for store. Fordel crunchen i små glas, når den er afkølet helt.

risalamande cheesecake i glas

Cheesecake fyld

  • 250 g. flødeost
  • 250 ml. cremefraiche 38%
  • 250 ml. fløde
  • 3 spsk flormelis
  • Korn fra en vaniljestang
  • 2 spsk lys sirup

Pisk cremefraiche og flødeost sammen. Skil vaniljekornene med lidt af flormelisen. Kom vanilje, flormelis og sirup i massen og rør blandingen sammen. Pisk i en anden skål fløden til skum. Vend flødeskummet i flødeostcremen. Fordel cremen over crunchen.

risalamande cheesecake i glas

Topping

  • 1 glas kirsebærsovs
  • Lidt revet hvid chokolade

Fordel kirsebærsovsen over cremen og pynt med revet hvid chokolade. Desserten kan sagtens laves nogle timer i forvejen og stå på køl indtil servering.

Tip

Hvis det skal være ekstra nemt kan man knuse nogle digestive kiks i bunden af glassene i stedet for crunchen. Er sikker på at knuste Oreos også vil fungere forrygende som bund.

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

13 comments on “Risalamande cheesecake i glas”

  1. Hej
    Ville høre om det er muligt at lave “Risalamande cheesecake desserten om formiddagen, og først serverer den som desserten om aftenen?
    Venlige nytårshilsner
    Charlotte

    • Kære Charlotte
      Du kan sagtens lave desserten om formiddagen. Det har jeg selv gjort flere gange😄. Cremen har faktisk bare godt af at sætte sig lidt.
      Rigtig godt nytår til dig😄
      De bedste hilsner
      Jannie

      • Hej Jannie
        Tusind tak for svar retur. Glæder mig til at lave desserten i morgen. ☺️
        Selv tak og et godt nytår til dig.🎉🍾
        Hilsner Charlotte

  2. Hej er det muligt at lave desserten dagen i forvejen og lade den stå til næste eftermiddag?
    Eller om ikke andet kan man lave elementerne aften forinden og samle dem om morgen.
    Skal have dem med på arbejde nemlig😉

    • Hej Lena.
      Du kan sagtens lave elementerne i forvejen og så samle kagerne om morgenen. Du kan evt. fordele crunchen i glassene og så gemme cheesecakefyldet i en sprøjtepose i køleskabet. Så er det ret nemt lige at fylde glassene om morgenen☺. Men du kan også sagtens samle dem om aftenen. Crunchen bliver lidt blødere, men de smager stadig rigtig godt☺. Så det er helt op til dig og hvad din tid ellers tillader☺
      God fornøjelse med det.
      De bedste hilsner
      Jannie

    • Hej Sanne
      Beklager det sene svar, Men det tror jeg da kunne være super lækkert:-). Prøv det og skriv endelig igen om resultatet:-)
      De bedste hilsner
      Jannie

    • Hej Canan
      Det er jeg helt sikker på at du kan:-) Jeg har en anden opskrift, hvor jeg bruger Æblekompot, men jeg tror den vil være god med de fleste frugtvarianter:-)
      De bedste hilsner
      Jannie

    • Hej Pernille
      De rummer 18 cl. og er 8 cm i diameter og 6 cm i højden.
      De bedste hilsner
      Jannie

      • Tak for svar – de var et kæmpe hit juleaften!!!
        Dog var det som om der ikke var nok sukkermasse til at snaske alt mel, mandler og havregryn ind – men det er måske meningen at det kun er ca halvdelen der bliver crunchy?
        Næste gang vil jeg i hvert fald bruge mere sukker 😊👏

        • Hej Pernille
          Dejligt du – og dine gæster kunne lide dem😊. Mener ikke jeg havde problemer med at få det hele dækket, men du kan fint supplere med ekstra sukker næste gang😊
          Rigtig godt nytår til dig😊
          De bedste hilsner
          Jannie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *