Chokolademandelkage med rom

Chokolademandelkage med rom

Her er der tale om en af de bedste chokoladekager. Den er blød og svampet med en let smag af rom. Og hvis man ikke lige er til rom, man man snildt udskifte rommen med kaffe, appelsinjuice eller andet, men hvis I spørger mig er kagen altså vanvittig god med den der helt lette smag af rom. Kagen er bedst dagen efter den er bagt – perfekt hvis man skal have gæster og ikke har så megettid på selve dagen. Meeen den kan altså også godt spises samme dag, hvis man overhovedet ikke kan vente. Den kan serveres som den er, med et let drys flormelis over og en klat cremefraiche eller flødeskum ved siden. Eller man kan pynte den med enten vaniljecreme eller chokoladecreme og toppe den med blandede bær. Det hele fungerer til denne kage. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Kagepyntningskonkurrence

Forårslagkage

I februar blev jeg inviteret af Odense Marcipan til at være med i en kagepyntningskonkurrence. 1. præmien var et gavekort på 5000 kr. til en gourmetrestaurant og jeg tænkte, at det da var værd at kæmpe om, så et ja tak det blev. Så gik der knap et par måneder, jeg var begravet i bøgerne og min afsluttende diplomopgave og glemte alt om konkurrencen. Indtil et par dage før billeder og beskrivelse skulle sendes ind. Og så måtte bøger være bøger, og jeg kastede mig over kagebagning og blomster til dekorationen. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Chokolademandelkage med karamelmousse

chokolademandelkage med karamelmousse

Gæster i påsken skal selvfølgelig inviteres på påskekage. Jeg har egentlig aldrig gjort synderlig meget ud af påsken før, altså sådan kagemæssigt ihvertfald. Jeg kan godt have det lidt svært med alt for mange skal-ting, bare fordi det er en bestemt helligdag. Men på den anden side er der nu også noget hyggeligt og trygt ved traditioner, der gentages år efter år. Om det bliver en tradition af bage en påskekage her hos os, må tiden vise. Men årets kage skal I ikke snydes for. Det endte med en mandelchokoladekage med karamelmousse, som faktisk opstod ved lidt af en tilfældighed. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Cheesecake med citron og hvid chokolade

cheesecake med citron og hvid chokolade

Uhm cheesecake….Jeg er altså helt pjattet med cheesecake og især i versioner der ikke skal bages. For så er det ret nemt at lave. Jeg har en skøn kollega, Mette, der deler min begejstring for cheesecakes. Mette fyldte rundt den anden dag, og jeg havde lovet at lave nogle desserter til hendes fest. Den ene blev denne her cheesecake med citron og hvid chokolade. Den er sød og syrlig på samme tid og bare helt fantastisk. Og så kan man altså ikke andet end blive helt glad i låget af den fine gule farve, der minder en om sol og sommer. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Fantastisk lækker dulcey-is

dulcey-is

Umm….Dulcey….Valrhonas blonde chokolade variant, med den cremede og maltagtige smag. Den er i sig selv sindsygt lækker og farligt vanedannende. Og i is er den fuldstændig uimodståelig. Blød, lækker og karamel-agtig i smagen. Den er virkelig et hit, så forbered dig på at den forsvinder lynhurtigt….

Herhjemme overgik den de ellers så elskede varianter med mørk chokolade og vaniljeis med cookie-dough eller brownie. Faktisk mente familien, at det var den bedste is, de nogen sinde havde smagt…….. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Is-pyramider med kokos og lakrids

is-pyramide med kokos og lakrids

Smuk og enkel. Nem og hurtig. Indbydende og lækker. Denne is-dessert er bare et hit. Generelt er is jo altid godt. Og kokosis er endnu bedre. Og når hele herligheden så ovenikøbet kommer i en skøn indpakning i form af en sprød og tynd lakridsprikket hvid chokoladeskal, så bliver det altså ikke bedre. De her små is-pyramider med kokos og lakrids kan serveres med lidt bær eller med en gavmild skefuld saltlakridssirup. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Krydret æble-gløgg

æble-gløgg

Jeg har en rigtig god kollega, der serverede denne skønne æble-gløgg for mig sidste år. Jeg var solgt ved første sip, og måtte naturligvis selv lave den i år. Jeg har lavet to udgaver af gløgg’en. Den ene følger Nannas opskrift til punkt og prikke og er lige så skøn, som jeg huskede den. Den anden er en smule mere koncentreret og minder lidt om varm krydret æblecider a la det man får i USA ved juletid. Jeg er vild med begge dele og kan kun anbefale jer at lave en omgang æble-gløgg. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Luciaboller

Luciaboller

I morgen er det Luciadag. I Sverige fejres dagen blandt andet med små søde og bløde safranboller, kaldet Lussekatte. Sidste år bagte jeg Luciaboller for første gang. De blev super gode og jeg synes det er en hyggelig lille tradition, så jeg gentager helt sikkert succesen igen i år. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Svenske chokoladesnitter

svenske chokoladesnitter

De her svenske chokoladesnitter har altid været nogle af mine yndlings småkager. Opskriften stammer helt tilbage fra en af de første Karolines kogebøger, så det er altså lidt af en klassiker, vi har at gøre med her. Før jeg stiftede bekendtskab med chocolate chip cookies, da jeg landede i USA i 1992, faldt valget altid på de her skønne svenske chokoladesnitter, når jeg skulle bage småkager. I en årrække har de dog været en smule i glemmebogen, men sidste år mindede en god veninde mig om eksistensen af dem, og i år er de altså kommet helt frem i lyset og er blevet bagt til en af årets julesammenkomster. Det har været et dejligt gensyn, og jeg tror ikke de sådan ryger tilbage i glemmebogen lige med det samme. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Blondie med pære og marcipan

blondie med pære

Efteråret er over os og i de her dage med masser af regn og rusk. Jeg ved ikke med jer, men jeg får lyst til at kravle under tæppet med en god bog, en kop te og et stykke kage. Den her blondie med pære og kanel er en rigtig efterårsagtig kage og dermed perfekt til formålet. Den er fyldt med gode sager som marcipan og hvid chokolade, og selvfølgelig masser af pærer og så er den krydret med kanel, som jo er indbegrebet af efterårets krydderi (- og selvfølgelig også julens). Kagen kan som her toppes med en blød og lækker chokoladeganache eller bare spises plain som den er. Det er dit valg. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest