Jordbærispinde

Endelig! Foråret er kommet! Det er helt sikkert nu, for flere dage i træk har solen været fremme, og det kalder da om noget på is. Som regel har vi fryseren fyldt med frys selv is, men ind imellem får jeg lige taget mig sammen til selv at lave nogle is. Og hver gang lover jeg mig selv, at det gør jeg da snart igen. For det er så nemt. Men alligevel glemmer jeg det tit. Det kan være, at jeg i år kan lave om på det. Egentlig tænker jeg at det er nemt at lave lækre ispinde. Det er jo i og for sig bare at lave en god isbase (som for eksempel denne chokoladeis eller denne vaniljeis), køre den på ismaskinen, fylde den i forme og VOILA! Så er der lækre hjemmelavede ispinde. Problemet har for mig bare været at finde nogle lidt sundere udgaver, som jeg kan servere for ungerne, når de om eftermiddagen spørger efter is. Og det gør de altså hver dag, hvor solen skinner!. Så her er et bud på en jordbæris uden særlig meget sukker. Faktisk er den bare sødet med lidt honning. Så den synes jeg godt man kan servere for ungerne som eftermiddagssnack uden dårlig samvittighed. Og så behøver man ikke en ismaskine for at lave dem.

Jordbærispinde

Opskrift på Jordbærispinde:

Jordbær-yoghurtbase:

  • 2 bananer
  • 200 g. jordbær
  • 1½ dl yoghurt/skyr
  • Lidt mælk
  • honning
  • Vaniljepulver

Jordbærfyld:

  • 150 g jordbær
  • lidt honning

Blend alle ingredienserne til jordbær-yoghurtbasen. Smag til med honning. Kom basen i en sprøjtepose/alm frysepose. Blend jordbærrene med lidt honning til jordbærfyldet. Eller mos dem hvis du vil have lidt mere struktur i. Fyld skiftevis jordbær-yoghurtbase og jordbærfyld i isforme. Stil formene i fryseren og frys i min. 6 timer.

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

2 comments on “Nemme jordbærispinde med yoghurt”

    • Tak Pia:-)
      Se det er jo et rigtig godt spørgsmål. Jeg har haft dem i hundrede år og kan simpelthen ikke huske, hvor jeg har dem fra. Men jeg ved at Kitchen4kids.dk forhandler isforme, så måske kan du finde nogle der? Go’ Jagt:-)
      De bedste hilsner
      Jannie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *