Forårslagkage

I februar blev jeg inviteret af Odense Marcipan til at være med i en kagepyntningskonkurrence. 1. præmien var et gavekort på 5000 kr. til en gourmetrestaurant og jeg tænkte, at det da var værd at kæmpe om, så et ja tak det blev. Så gik der knap et par måneder, jeg var begravet i bøgerne og min afsluttende diplomopgave og glemte alt om konkurrencen. Indtil et par dage før billeder og beskrivelse skulle sendes ind. Og så måtte bøger være bøger, og jeg kastede mig over kagebagning og blomster til dekorationen. Kagen skulle laves med tilsendte produkter fra Odense Marcipan, og det blev til en chokoladekage med jordbærcreme som jeg havde tilsat mascarpone og hyldeblomst marinerede jordbær. Kagen blev smurt op og pyntet med fondant og blomster i sarte forårsfarver lavet af marcipan og fondant. Billederne blev sendt ind og så var det bare at vente. I onsdags fik jeg så besked om, at jeg havde vundet 2. pladsen i konkurrencen. Eller som Rasmus siger, tabt 1. pladsen;-). Ej, det er jo faktisk helt vildt. Men det bedste er, at jeg faktisk fik nogle meget søde og fine ord med på vejen. Så selvom det ikke blev til et gourmetgavekort i denne omgang, er jeg stadig super glad og stolt. Og det har været sjovt at være med:-)

Forårslagkage Forårslagkage

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *