Måned: oktober 2016

Små cheesecakes i glas med æble og karamel

Cheesecakes i glas med æble og karamel

Jeg er temmelig begejstret for små fine desserter i glas. Ofte er de nemme at lave, de kan tilberedes i forvejen, præsenterer sig flot, ser ud af meget og smager skønt. Cheesecake er noget af det, der gør sig rigtig godt, serveret i små glas. Jeg har her lavet en efterårsvariation med skønne vaniljeprikkede æbler og blød saltkaramel.  Hvis du, som jeg, også elsker cheesecake vil denne variation helt sikkert også falde i din smag. Længere ned på siden får du opskriften på cheesecake med æble og karamel, og så er det bare at sætte i gang. (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Chokoladekage uden mel

Chokoladekage uden mel

Den her chokoladekage uden mel er jeg ret vild med. Den er svampet og lækker, men samtidig sådan lidt let og luftig i konsistensen, og falder derfor ikke helt så tungt som en traditionel brownie. Ikke at der er noget galt med brownies – overhovedet ikke. Slet ikke faktisk. Brownies er jo altid et hit. Men nogengange har man bare brug for en chokoladedessert, der ikke er alt for heavy. Og det er så her denne chokoladekage kommer ind i billedet. Og hvis den så toppes med lidt saltkaramel og ristede nødder og serveres med en kugle vaniljeis er lykken gjort og desserten klaret:-). Kagen er let at lave og kræver kun få ingredienser, så det er bare at sætte i gang:-) (mere…)

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Saltkaramelsauce

 

saltkaramelsauceHvis I spørger mig, kan karamelsauce bruges til næsten alt. Desserter, is, kager, pandekager, yoghurt, frugt. Det er den perfekt topping til alt. Men jeg har også altid været helt pjattet med karamelsauce. Og den her saltkaramelsauce er min yndlings en af slagsen. Den er så god, at man faktisk får lyst til at tage en ske og spise den direkte fra glasset. Den er ikke svær at lave, men kræver bare at man er lidt tålmodig og holder nøje øje med sukkeret, så det ikke brænder på. Men jeg forsikrer om, at det er tiden og besværet værd. For den her saltkaramelsauce er simpelthen bare vanvittig god. Opskriften er fra Two peas and their pod.

saltkaramelsauce

Opskrift på saltkaramelsauce

Giver ca. 5 dl. 

  • 450 g. sukker
  • 175 g. smør
  • 2 1/2 dl. fløde
  • 1/2 – 1 spsk flagesalt, afhængig af smag

saltkaramelsauceSådan gør du:

Skær smørret i terninger. Varm sukkeret op i en gryde ved medium-høj varme. Rør rundt i sukkeret, når det begynder at smelte. Det vil klumpe lidt sammen, men fortsæt bare med at røre rundt. Sukkeret skal nok smelte. Stop med at røre, når sukkeret er helt smeltet. Lad det smeltede sukker varme yderligere op indtil det får en gylden rav-agtig farve. Tilsæt forsigtigt smør-terningerne, og rør rundt indtil smørret er helt smeltet og rørt sammen med sukkeret. Tag gryden fra varmen og hæld langsomt fløden i. Pisk massen indtil karamellen er blød og glat. Tilsæt salt efter smag og lad karamellen køle i gryden i 10 minutter, før den hældes på rene, skoldede glas. Karamellen opbevares i køleskabet og kan holde sig en måned.

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterest

Rugbrødsboller med chokolade

Rugbrødsboller med chokolade

De her rugbrødsboller er altså virkelig gode. Jeg er mega fan. Jeg bager dem ca. hver 14. dag og kommer en stak i fryseren. Så er der noget sundt, lækkert og mættende til ungernes eftermiddagsmad. Og selvfølgelig også til os andre….Jeg tager dem op ad fryseren om morgenen, pakker dem i husholdningsfilm og stikker dem i en pose sammen med lidt frugt og grønt. Vupti. Nemt. Hurtigt. Lækkert.

De kan varieres som man synes. Jeg har lavet dem helt straight nogle gange, men oftest varierer jeg og kommer nødder, gulerod, squash, eller æble i. Basis opskriften er fra Sif Orellanas bog “Kram i madkassen”.

Opskrift på rugbrødsboller med chokolade

Giver ca. 20 boller

  • 2 dl. knækkede rugkerner
  • 1/2 dl. rosiner
  • 1 dl. knuste hørfrø
  • 3 dl. kærnemælk (eller 3 dl mælk tilsat saft fra 1/2 citron)
  • 2 dl. rugmel
  • 3 dl. havegryn
  • 1/2 dl. maltmel
  • 1 dl. solsikkekerner
  • 2 tsk. natron
  • 1 tsk. salt

Tilsæt eventuelt en eller flere af nedenstående variationer:

  • 100-150 g. hakket mørk chokolade 70%
  • 50 g. grofthakkede nødder
  • 150 g. revet squash (uden kerner og kram væsken fra), eller 150 g revet gulerod eller 150 g. revet æble

Rugbrødsboller med chokolade

Sådan gør du:

Læg rosiner og rugkerner i blød en tre timer. Knus hørfrø i en morter eller brug en minihakker. Hæld vandet fra rosiner og rugkerner og kom alle ingredienser op i en stor røreskål. Jeg bruger som regel min røremaskine, men dejen kan også sagtens røres i hånden. Sæt dejen på en bageplade med en spiseske. Form den lidt til en rund, flad bolle og fortsæt til du har brugt alt dejen. Pensl evt. dejen med vand og drys med sesamfrø. Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca. 20 minutter. Afkøles på en rist. Spis dem lune med det samme eller kom dem i fryseren til en anden god gang:-)

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterest